OUTCAST

Endestationen for Flugt

I Outcast fanger Arjan Spannenburg et definerende lavpunkt i den menneskelige oplevelse. Værket portrætterer en ung mand, der har bukket under for det kvælende pres fra samfundets forventninger og søger et midlertidigt, destruktivt tilflugtssted i stofmisbrug. Dette billede er ikke en undersøgelse af rekreation: det er en barsk konfrontation med mekanismerne bag overlevelse og tab. Det øde, forfaldne rum tjener mere end blot som baggrund. Det er den terminale station på en lang flugt fra virkeligheden, det sidste stop før rejsen tilbage begynder.

Spannenburg bruger et råt visuelt sprog til at fjerne fernisset fra det moderne liv og efterlade kun den fysiske verdens råhed. Kompositionen fremhæver den enorme isolation, der er nødvendig for at undslippe verdens blik, og inviterer samtidig beskueren til at være vidne til et øjebliks fuldstændig overgivelse. Dette værk indtager en betydelig plads i samtidskunstens verden ved at afvise at romantisere kamp. I stedet dokumenterer det stedet for en dybtgående indre kamp, hvor subjektet må kæmpe for at genvinde en identitet, der er adskilt fra det pres, der brød ham. For den seriøse samler repræsenterer dette værk et sjældent og ærligt indblik i selvet skrøbelighed inden for det sociale stof.